Smag på Sardinien

Italiensk mad til alle lejligheder

Ciao

Jeg bor i Danmark og er født og opvokset på Sardinien og deler min passion for lokale råvarer og hjemmelavet mad med jer.

Jeg arrangerer ofte ture til Sardinien, og min landsby Furtei.

På en heldagstur, f.eks. i september, plukker vi selv tomaterne til sovsen og er med til at lave den friske ost, vi senere skal tilberede ved et overdådigt aftensmåltid. Alt bliver lavet af lokale råvarer efter originale opskrifter, der er gået i arv gennem generationer.

Vi går også en tur gennem landsbyen, besøger dem gamle kirke og ser på bygningernes udsmykning.

Husk!
Tiden på Sardinien har det med at være relativ, og ting har det ofte med at tage længere tid end beregnet. Måske fordi de lokale gerne vil snakke eller vise en helt speciel råvare frem, måske fordi bageren lige er lukket, fordi bagerenmesteren er smuttet hen på torvet for at få sig en espresso sammen med vennerne.

Tiderne i dagens program er derfor vejledende.

Men så gør vi bare som de lokale og tager den med ro, drikker en forfriskende sardinsk aperitif eller en kold Ichnusa, som er en lokal øl, hos Mimmo, i baren på torvet.

Næste tur er uge 42 eller uge 43. Den præcise dato kommer snarest.

Børn er selvfølgelig også velkomne.
Prisen er 1200,- for voksne og 600,- for børn under 15 år. Børn under 5 år koster 100 kr.

For at kurset skal kunne afholdes, skal der være minimum 6 deltagere (voksne) og maksimum 10.

Sådan kommer dagen til at forløbe:

9:30

Mødested: In piazza, byens lille torv, som ikke er til at overse!

Herfra går vi sammen til il Caseificio, landsbyens mejeri, hvor vi ser hvordan den lokale Pecorino, en traditionel italiensk fåreost bliver forarbejdet. Vi laver vores egen ost, som vi skal bruge til vores aftensmåltid senere.

11:30

Efter mejeriet går vi en tur gennem landsbyens hyggelige, snoede veje og ser de karakteristiske Murales, en slags historisk ’grafitti’, som viser landsbyens beboere i deres traditionelle klædedragter, eller gengiver stemningsmotiver fra byens torv eller det omkringliggende landskab.

Vi slår også vejen forbi en af byens gamle kirker.

På byens torv vil der under vores gåtur også være mulighed for at købe blandt andet olivenolie fra egnens gårde eller kigge indenfor i det lokale bageri, hvor jeg køber Civraxiu, traditionelle sardinske brød og kager, som vi skal spise til frokost.

13:00

Efter denne lille spadsértur spiser vi en tapas frokost hos en af landsbyens beboere, som åbner sit køkken op for os.

14:30

Efter frokost går vi i gang med at forberede vores aftensmad. Her vil I blandt andet lære at lave frisk pasta.

18:30

Vi spiser vores aftensmad og drikker den gode lokale vin.

20:30

Her slutter vores dag sammen. Der vil være mulighed for overnatning.

Facebook
Facebook
Instagram